Styrket holdindsats i Diabetes-svangre-team giver pote: Færre børn bliver født for tidligt

Steno Diabetes Center Nordjylland og Diabetes-svangre-teamet på Aalborg Universitetshospital har de sidste fire år arbejdet med at sikre en bedre blodsukkerregulering i løbet af graviditeten hos gravide med diabetes.

Færre børn bliver født for tidligt

Gravide med diabetes har en øget risiko for komplikationer under graviditeten og i fødslen, hvis man sammenligner med gravide uden diabetes.

Derfor har Steno Diabetes Center Nordjylland og Diabetes-svangre-teamet på Aalborg Universitetshospital de sidste fire år arbejdet målrettet ud fra et initiativ, der har skullet sikre en bedre blodsukkerregulering i løbet af graviditeten hos gravide med diabetes – til gavn for barn såvel som mor.

Initiativet har krævet en holdindsats fra forskellige faggrupper, heriblandt læger, sygeplejersker, diætister og jordemødre fra både Obstetrisk og Endokrinologisk Afdeling. Nu kan de første resultater af deres dedikerede arbejde ses, idet det gennemsnitlige blodsukker (Hba1c-niveauet) blandt gravide med diabetes er faldet markant i løbet af graviditeten.

Denne ændring har haft en positiv effekt på vigtige obstetriske mål:

  • Andelen af for tidligt fødte børn (før 37. uge) er faldet med 64 %
  • Andelen af store børn (fødselsvægt mere end 15 % af det forventede) er faldet med 35 %

Om indsatsens i Diabetes-svangre-teamet siger ledende overlæge ved Gynækologi, Graviditet og Fødsel (AAUH), Anne Nødgaard Weidemann Sørensen:

“𝘋𝘦𝘵 𝘦𝘳 𝘦𝘯𝘰𝘳𝘮𝘵 𝘮𝘰𝘵𝘪𝘷𝘦𝘳𝘦𝘯𝘥𝘦 𝘢𝘵 𝘴𝘦, 𝘢𝘵 𝘦𝘯 𝘴𝘵æ𝘳𝘬 𝘵𝘷æ𝘳𝘧𝘢𝘨𝘭𝘪𝘨 𝘪𝘯𝘥𝘴𝘢𝘵𝘴 𝘬𝘢𝘯 𝘳𝘦𝘥𝘶𝘤𝘦𝘳𝘦 𝘧𝘰𝘳𝘦𝘬𝘰𝘮𝘴𝘵𝘦𝘯 𝘢𝘧 𝘢𝘭𝘷𝘰𝘳𝘭𝘪𝘨𝘦, 𝘰𝘣𝘴𝘵𝘦𝘵𝘳𝘪𝘴𝘬𝘦 𝘬𝘰𝘮𝘱𝘭𝘪𝘬𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯𝘦𝘳 𝘣𝘭𝘢𝘯𝘥𝘵 𝘨𝘳𝘢𝘷𝘪𝘥𝘦 𝘮𝘦𝘥 𝘥𝘪𝘢𝘣𝘦𝘵𝘦𝘴. 𝘝𝘪 𝘩𝘢𝘳 𝘢𝘭𝘭𝘦𝘳𝘦𝘥𝘦 𝘴𝘢𝘵 𝘯𝘺𝘦 𝘮å𝘭 𝘧𝘰𝘳 𝘵𝘦𝘢𝘮𝘦𝘵, 𝘪𝘥𝘦𝘵 𝘧𝘰𝘬𝘶𝘴 𝘧𝘳𝘦𝘮𝘢𝘥𝘳𝘦𝘵𝘵𝘦𝘵 𝘰𝘨𝘴å 𝘬𝘰𝘮𝘮𝘦𝘳 𝘵𝘪𝘭 𝘢𝘵 𝘰𝘮𝘧𝘢𝘵𝘵𝘦 𝘣𝘭𝘰𝘥𝘴𝘶𝘬𝘬𝘦𝘳𝘳𝘦𝘨𝘶𝘭𝘦𝘳𝘪𝘯𝘨𝘦𝘯 𝘧𝘰𝘳𝘶𝘥 𝘧𝘰𝘳 𝘨𝘳𝘢𝘷𝘪𝘥𝘪𝘵𝘦𝘵. 𝘚å𝘭𝘦𝘥𝘦𝘴 𝘬𝘢𝘯 𝘨𝘳𝘢𝘷𝘪𝘥𝘦 𝘮𝘦𝘥 𝘵𝘺𝘱𝘦 1 𝘰𝘨 𝘵𝘺𝘱𝘦 2 𝘥𝘪𝘢𝘣𝘦𝘵𝘦𝘴, 𝘴𝘰𝘮 𝘱å𝘵æ𝘯𝘬𝘦𝘳 𝘨𝘳𝘢𝘷𝘪𝘥𝘪𝘵𝘦𝘵, 𝘣𝘭𝘪𝘷𝘦 𝘩𝘦𝘯𝘷𝘪𝘴𝘵 𝘵𝘪𝘭 𝘦𝘵 𝘦𝘯𝘥𝘰𝘬𝘳𝘪𝘯𝘰𝘭𝘰𝘨𝘪𝘴𝘬 𝘰𝘱𝘵𝘪𝘮𝘦𝘳𝘪𝘯𝘨𝘴𝘢𝘮𝘣𝘶𝘭𝘢𝘵𝘰𝘳𝘪𝘶𝘮. 𝘝𝘪 𝘧𝘰𝘳𝘷𝘦𝘯𝘵𝘦𝘳, 𝘢𝘵 𝘥𝘦𝘯𝘯𝘦 𝘪𝘯𝘥𝘴𝘢𝘵𝘴 𝘬𝘢𝘯 𝘧ø𝘳𝘦 𝘵𝘪𝘭 𝘦𝘵 𝘺𝘥𝘦𝘳𝘭𝘪𝘨𝘦𝘳𝘦 𝘧𝘢𝘭𝘥 𝘪 𝘬𝘰𝘮𝘱𝘭𝘪𝘬𝘢𝘵𝘪𝘰𝘯𝘦𝘳 𝘧𝘰𝘳 𝘨𝘳𝘢𝘷𝘪𝘥𝘦 𝘮𝘦𝘥 𝘥𝘪𝘢𝘣𝘦𝘵𝘦𝘴.”

Steno Diabetes Center Nordjylland (SDCN) er stolte af resultaterne, som Diabetes-svangre-teamets styrkede indsats har medført for de gravide med diabetes og deres børn.

Har du diabetes, og planlægger du at blive gravid? Eller er du gravid med diabetes? Så kan du læse mere om SDCN’s tilbud og initiativer for gravide med diabetes under Gravid med diabetes.

Opdateret